Tyskland nu og skiferie senere

Hafjell i Norge

Så er det nye skoleår startet. Med festligheder for de små børn. Med sure miner fra de større børns side. Med energi, entusiasme og gå-på-mod fra lærernes side. Ja, alt er som det plejer at være i midten af august: Godt vejr, glade og sure miner, nye og gamle rutiner. Samtaleemnerne går meget ud på, hvordan vi hver især har oplevet sommeren. Har vi været på ferie hos familie i den anden del af landet? Rejste vi til udlandet? Hvad oplevede I der?
Jeres familie var ikke i udlandet. I plejer ikke at rejse på de samme tider, som resten af familien Danmark gør det. Nej, I rejser, når I har tid og når børnene kan få fri.

Nu kan vi rejse på ferie

Men sådan bliver det ikke i år. Din mand har fået en ny stilling og har derfor ikke mulighed for at tage fri, når det passer ham. Han har fået at vide, at firmaets ferieplan som regel følger skolernes. Det er kun, når det handler om sommerferien, at han skal indgive sine prioriteringer for hvornår, han gerne vil holde ferie. Ellers forventes det, at han holder ferie i uge 42 i år, til jul og selvfølgelig også i skolernes vinterferie i 2024. Det har sat lidt af et pres på jer, fordi I havde egentlig planlagt at tage af sted i begyndelsen af november. Men det må så skydes frem til uge 42, som er i midten af oktober.

Ferielejlighed i Tyskland

I kigger derfor efter billige ferielejligheder i Tyskland. Helst det sydlige. Men det er ikke nemt at finde, fordi de fleste ferieboliger allerede er bookede af danskere, der gerne vil på bilferie i Tyskland i netop den uge. I kigger også efter muligheden for at komme på ferie i et badeland i Tyskland i uge 42. Her er der få muligheder nede i Bayern. Lidt langt væk. Sådan tæt på München. Eller grænsen til Lichtenstein. Det kunne være en mulighed at tage derned. Du skal bare sørge for, at din bil har været til service inden da.

Du vil gerne lige vende idéen med din husbond, inden du booker. Skal I bruge en formue på at bo på et luksushotel ved et badeland, eller skal I være lidt mere beskedne og booke en lille ferielejlighed ved et andet badeland? Du ved godt, hvad du foretrækker, men sommetider så overrasker din mand dig. Så det skal lige vendes med ham.Vi ved dog, at der skal være wifi, så ungerne kan “overleve”.

På ski i Norge – Hafjell er målet

Du spørger ham om det. Til din store lettelse fortæller han dig, at han foretrækker den beskedne løsning, så I også får råd til at komme på skiferie i Norge. Den skal jo planlægges allerede nu, så han kan fortælle hende der HR-damen at ja, han vil også have ferie i skolernes vinterferie til næste år. Du kan også høre ironien i hans stemme, når han fortæller dig, at han vil sige til hende at jeres skiferie til Hafjell ikke under nogen omstændigheder kan aflyses. Er han lidt bitter over at have mistet sin frihed til selv at vælge, hvornår han vil have ferie? Givetvis.

Scroll to Top