Vi har rigtigt meget at lave her på rejsebureauet, hvor jeg arbejder. Sommeren er regnfuld, og det strømmer – i stride strømme ligesom regnen – ind med mennesker, der vil væk fra regn og blæst ned til varme og sol. Jeg sad for et par timer siden med et ungt par, som bad om, at jeg fandt flybilletter til Vietnam. De ville gerne et eksotisk sted hen. Jeg måtte fortælle dem, at vi ikke er et flyselskab, men et rejseselskab. Måske kunne jeg hjælpe dem med at finde en rejse med fly og hotelophold til Vietnam. (Vores speciale er Asien.)
Hvad med afbudsrejser?
De kiggede på hinanden og nikkede. Ja, hvis jeg kan finde nogle afbudsrejser, ville de gerne se på dem.
Jeg fandt et par stykker frem. De er unge og ser ikke ud, som om at de har det helt store budget, så jeg valgte på forhånd de dyreste fra.
Jeg viste dem en rejse, vi har. Det er faktisk et rigtigt godt tilbud. Afbuddet kom i går. Så vi har ikke nået at få det på vores website. Jeg forklarede dem, hvad rejsen indeholder, og hvis de er villige til at tage af sted i morgen, så kan de komme afsted.
Afbudsrejsen var lidt dyrere, end de havde forestillet sig. Men 15 dage i Vietnam koster altså lidt penge. De bad om, at jeg reserverer rejsen og et par timer til at tænke sig om. Det fik de. Jeg forklarede dem, at rejsen er billig, fordi det er meget billige flybilletter til Hanoi. Via Moskva.
De gik fra bureauet vildt diskuterende. Skal vi, eller skal vi ikke? Hvor længe skal vi vente i Moskva? Det havde jeg fortalt dem. Ca. 3 timer hver vej.
Der gik en halv time. Så ringede de og sagde, at de kommer tilbage og booker rejsen. 3 timer i Moskva er ingenting.