Glemte nøgler igen

Nu er det, 2. gang det sker, at jeg har glemt mine nøgler derhjemme. Af en eller anden grund er jeg ikke i stand til at lægge mine nøgler til min lejlighed og mine bilnøgler det samme sted. Måske er det stress. Aner det ikke. Men jeg står nu her ved indgangen til bygningen, som jeg bor i, og kan ikke finde mine nøgler. Jeg kan huske, at da det skete for en måned siden, der fandt jeg en billig låsesmed – ham her, som kom i løbet af 3 kvarter. Rart, at han kunne komme så hurtigt. Det øsregnede og var hundekoldt at stå der og vente. Det var faktisk på Vesterbro.

Overblik over artiklen

Låsesmeden

Men nu er det så sket for mig igen. Og selvfølgelig har jeg ikke gemt telefonnummeret til låsesmeden, som jeg fik fat i dengang. Pokkers. Jeg burde have forudset, at det kan ske igen, det med at glemme nøglerne. Ejendommen havde dengang lige fået skiftet nøglerne ud. Det gør de tit. Måske fordi det er en ejendom, der tilhører et stort boligselskab, og der er stor udskiftning af lejere. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det er nødvendigt med udskiftningen af nøglerne, men vi får ofte nye nøgler til hovedindgangen. Jeg har en lille mistanke om, at det er noget, som boligselskabets forsikringsselskab kræver. Det er måske grunden til, at jeg ikke lægger bilnøgler og husnøgler det samme sted: Vi får tit en ny nøgle til hovedindgangen. Hvem ved.
Men nu står jeg altså her igen og skal finde en låsesmed på Frederiksberg. Jeg ville ønske, at jeg kunne huske, hvad den låsesmed hed, som jeg fik fat på for en måned siden. Han var da god til sit arbejde.

Frem med mobilen

Jeg finder min mobil frem og googler: Låsesmed i København. Frem kommer en liste, jeg scroller i den, men kan ikke genkende et navn. Havde jeg googlet Låsesmed på Frederiksberg sidste gang? Jeg prøver, og ja, det gav godt resultat. Jeg kan genkende navnet. Jeg ringer op til ham. Jeg undskylder og fortæller, at jeg havde brugt ham for en måneds tid siden, men at jeg nu står i samme situation igen. Min nøgle ligger inde i lejligheden, og jeg står udenfor og kan ikke komme ind. Han griner lidt, da jeg fortæller ham, at jeg er glemsom. Han er venlig og siger, at han kommer så hurtigt, han kan. Det gik jo hurtigt forrige gang med at få låst op, så hvis jeg kunne holde ud at vente en lille times tid. Jeg fortalte ham, at det kunne jeg ikke. Det er minus 4 grader. Jeg går ind på den lokale café. Jeg spørger ham, om jeg kan ringe ham op om ca. 3 kvarter for at høre, om han er i nabolaget. Så kan jeg vente på ham de sidste 10 – 15 minutter. Det havde han naturligvis ikke noget problem med. Han svarede, at hvis han ikke svarede på telefonen, så er det, fordi han er hos den kunde, som ringede til ham, lige inden jeg ringede. Så ring bare op et kvarter efter igen. Så skulle jeg gerne være på vej.

Scroll to Top