Jeg er et af de mennesker, der kan finde på at give penge for en avis. En af papir. Jeg kan godt lide at sidde med en papiravis ved mit køkkenbord og, så læse den. Jeg køber godt nok ikke en avis hver dag. Jeg kan godt læse en avis, der er et par dage gammel. Nyhederne får jeg jo alligevel via internettet. Så når jeg køber en avis, så læser jeg debatindlæggene, lederen, andre artikler i fred og ro. Ingen hast. Og ja, jeg læser da også meddelelser om jubilæer og annoncerne. Der er jo næsten altid et tillæg til avisen med annoncer med ting, som folk vil købe, leje eller sælge. Jeg har faktisk læst de mest interessante artikler i avisen, som jeg købte i forgårs. Lige nu sidder jeg ved køkkenbordet. Har en god kop kaffe ved siden af mig, og jeg skimmer igennem annoncerne.
Køb og salg
Der er mange, der handler om køb og salg af brugte møbler. Der er også en del annoncer, der fortæller om værelser eller lejligheder til leje. Jeg kigger grundigt på de annoncer, der handler om salg af brugte biler. Jeg har længe tænkt på, at min bil skal skiftes ud med en ny. En brugt bil kan da være god nok til mig. Jeg behøver ikke en splinterny bil, der kommer frisk fra fabrikken. Der er en Toyota til salg. Det kunne måske være interessant. Kigger nærmere på annoncen. Nej, den har kørt alt for meget. Prisen er også lidt for høj. Jeg kigger videre i sektionen med bilannoncerne. Finder ikke rigtigt noget, jeg er interesseret i.
Elektrisk guitar
Drikker en tår af min kaffe. Bladrer i avisen. Når ned til den sektion med ”Andre annoncer” og kigger lidt. Ser en annonce: ”Salg – el-guitar”. Nå, da, her er en musiker, der er blevet træt af sin guitar. Den er billig. Det er måske en god idé at give min nevø en el-guitar i julegave? Jeg tænker lidt over det. I annoncen står der, at forstærker mv. følger med. Jeg skriver telefonnummeret ned. Vil måske ringe til sælgeren for at høre om, hvordan og hvorledes vi kan lave en handel. Jeg skal lige tænke lidt mere over det. Måske også lige tale med min søster om det.Hun ved en del om musikinstrumenter faktisk.
Et musik-keyboard
Jeg læser videre i annoncerne. Der er også en, der gerne vil købe et brugt keyboard. Det må være et ungt menneske. Der står en maksimumpris, som han eller hun vil give for keyboardet. Han eller hun får sikkert mange henvendelser – maksimumprisen, som er nævnt, er rimelig. Hvem ved? Nå, det er ikke min sag. Jeg kigger resten af annoncerne igennem. Der er én der sælger H.C. Andersens samlede værker i læderindbinding. En anden vil sælge et smykke. Ja, man kan finde alt muligt her i avisen. Det er utroligt. Lige fra billedrammer til store biler. Lige fra hundehvalpe til huse med haver og gyngestativer. Jeg folder avisen sammen. Lægger den til side. Læser sikkert de sidste artikler i morgen. Og så er der jo lige en kryds-og-tværs, der skal løses.